Ferie med tema i GudenåLandet

At holde ferie ved Gudenåen er et valg mellem mange muligheder - men fælles for dem alle er den pragtfulde natur.

Lige fra udspringet i Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord byder GudenåLandet på store og meget forskellige naturoplevelser.

Disse naturoplevelser kan man kombinere med en aktiv ferie, men man kan også køre en tur i bil langs Gudenåen, eller man kan lade GudenåLandet være en inspiration til at se på kultur, kunst og kunsthåndværk.

Sejlads på Gudenåen

Sejlads på Gudenåen

Tag familien eller vennerne med på en kanotur og bliv overrasket. Smid dagligdagens stress over bord og slap af i nærkontakt med vandet. Fang fornemmelsen af fart eller glid stille og roligt med strømmen.