Gudenåens kulturhistorie

Vand har gennem alle tider været tegn på frugtbarhed og gode livsvilkår. Således er der fundet spor efter bebyggelser ved Gudenåen, helt tilbage fra Oldtiden. Fra Middelalderen og frem til i dag, har Gudenåen spillet en stor rolle som fiskevand, transportvej, kraftkilde og rekreativt område, alle vigtige ingredienser i udbygningen af såvel samfund som industri langs Gudenåen. Af industri kan nævnes fiskeri, mølleri, teglværk, pramfart, papirfabrikker samt kraftværk.

Klostre ved Gudenåen

Allerede fra 1200-tallet blev åens vandkraft udnyttet af klostrenes møllerier til eksempelvis papirproduktion. Klostermøllen der hørte til Voer Kloster, et af Danmarks tidligste klostre, fortsatte sit virke efter klosterets nedlæggelse.

Oprindeligt var det en vandmølle men senere blev den til en kornmølle derefter et træsliberi og sidst til en papfabrik. Fabrikken fungerede frem til 1974, og i dag kan fabrikkens tørrelade stadig ses. Vandmøller fandtes formentlig også i både Tvilum kloster og Øm Kloster. Munkene i Øm kloster udgravede kanaler, og den såkaldte munkekanal kan stadig ses i terrænet. Klosterets ruiner ligger stadig hvor bygningerne stod, og dertil er oprettet et museum der fortæller klosterets historie. Tvilum kirke er den sidste rest fra det gamle Tvilum kloster, og kan stadig ses.

Gudenåen som transportvej

Gudenåen var som transportvej uhyre vigtig for områderne omkring den. Silkeborg blev til fordi det var muligt at få varer til og fra byen via åen. Med bygningen af Silkeborg Papirfabrik i 1845, voksede byen yderligere. Silkeborg Papirfabrik blev i 1993 solgt til et tysk papirfirma, og i dag bruges bygningerne til beboelse, kontorer, musikhus biograf og hotel mm..
Den mest udbredte transportform frem til slutningen af 1800-tallet var pramfart. Pramfarten nævnes allerede i 1400-tallet hvor især tørv blev transporteret på denne måde. Senere blev også korn, tømmer, tegl, kul, mergel og især papir fra Silkeborgs papirfabrikker transporteret af pramdragerne. Pramfarten kulminerede i ca. 1870, hvorefter jernbanen tog over som vigtigste transportmiddel.

Pramfarten blev dog brugt helt frem til 1921 af især teglværkerne og mergelgravene, indtil bygningen af Tangeværket satte en stopper for det. Bygningen af Tangeværket spærrede også for laksens vandring, og var dermed også årsag til nedgangen i tidligere tiders fiskeeventyr.

Vandkraft og Gudenåen

Tangeværket, Danmarks største vandkraftværk, samt det mindre Vestbirk Kraftstation, er begge stadig i drift om end strømleverancerne er beskedne i forhold til forbruget i dag. Gudenåen har i mange hundrede år haft stor betydning for kulturhistorien i de områder den løber igennem. Nogle industrier er stadig driftige mens andre er lukkede, og tidligere tiders bygninger ses stadig enkelte steder i landskabet.

 

Litteratur

Ole Kofoed-Olsen: Oplevelser langs Gudenåen

G. Nørgaard Jepsen: Gudenåen

Erik Hofmeister: Gudenåens Kulturhistorie

Del denne side

Trækstien mellem Randers og Silkeborg

Trækstien mellem Randers og Silkeborg

Klosterriget ved Gudenåen

Klosterriget ved Gudenåen